Forsikringsforhold

Det er på eget ansvar at modtage ridefysioterapi, og patienter opfordres derfor til at have en dækkkende ulykkesforsikring.

Sikkerhed & Påklædning

Det er påbudt at ride med ridehjelm. I tilfælde, hvor patienten har manglende hovedkontrol og rider med bagrytter, kan der dispenseres for brug af ridehjelm. Det aftales med ridefysioterapeuten og evt. egen læge. Vi har ridehjelme i alle størrelser til fri afbenyttelse. Det anbefales at anskaffe sin egen hjelm efter en periode. Vi hjælper gerne med vejledning af størrelser samt tilpasning.   

Praktisk påklædning som passer til årstiden, men altid lange bukser. Tøjet skal ikke være i glat materiale, som f.eks. nylon, og der må ikke være kraftige syninger på indersiden af bukserne. 

Afbudsregler

Afbud meddeles til ridefysioterapeuten så tidligt som muligt. Sker det senere end kl. 18 dagen før, uden undskyldelig grund (patientens egen sygdom), udstedes en regning til patienten på kr. 200. Beløbet går til dækning af personale- og administrationsomkostninger.

I tilfælde af hyppige afbud eller udeblivelse vil ridefysioterapeuten i samråd med patienten revurdere, om ridefysioterapi er den rette behandling.  

Vi tilbyder ridefysioterapi på følgende dage:

Mandag kl. 09.00 - 15.30

Tirsdag kl. 09.00 - 15.30

Fredag kl. 09.30 - 13.00

Vi tilbyder handicapridning eller ekstra ridning med egenbetaling på følgende dage:

Onsdag kl. 10.00 - 14.00

Fredag kl. 13.00 - 14.00