Udskriv

Vi har ridefysioterapi på Lolland Falster Hestesportscenter v/ Handicapinstruktør Louise Jørgensen.

Ridecenteret råder over en isoleret handicapvenlig 20 x 30 m. ridehal, med opvarmet rytterstue, rampe og lift til opsidning, handicaptoilet og handicapparkering.

Der er direkte adgang til ridestier i vores naturpark, Kettinge Grusgrav,  som bruges når vejret tillader det.

Vi vælger ud fra rytterens handicap, den bedst egnede hest og de nødvendige hjælpemidler. Hesten skal passe i højde, bredde, gangart og rygsving til den enkelte patient for at denne kan få det mest optimale ud af behandlingen.

Undervisningen er individuelt tilpasset, således at særlige interesser og handicap tilgodeses i hvert enkelt tilfælde. Der er således mulighed for enten at ride ude, at lave styrketræning på hest, motoriske øvelser på hest, afspænding på hest, udstrækning på hest, samt egentlige ridetekniske øvelser som at stoppe og dreje hesten, ride sidelæns osv..

På holdene stilles det nødvendig personale til rådighed, som med erfaring og viden giver støtte og hjælp i undervisningen.

LF Hestesportscenter er medlem Dansk Handicap Idræts-Forbund og Foreningen af Godkendte Handicapridecentre og lever op til deres krav om faciliteter til brug ved handicapridning og ridefysioterapi. 

  Lolland Falster Hestesportscenter
  v/ Louise Jørgensen
  Rågelundevej 24,
  4892 Kettinge

 

Læs mere om LF Hestesportscenter, vores heste og personale på hjemmesiden: www.LF-Hestesportscenter.dk